Snekkersten Havn blev bygget ved fiskerlejerne 

Snekkersten og Skotterup i 1872.


1951.

Snekkersten Skotterup Sejlklub holdt stiftende generalforsamling 30. juni. Forinden var der stor aktivitet blandt initiativtagerne. Der var forhandlet overenskomst med havnen om leje af søndremole for 900 kr årligt. Blandt forslag til klubstander valgtes de 3 “S"er i en tovværksring. Der kom en kajplan for bådene samt forslag til bedre agterfortøjninger.


1952.

Klubben fungerede i starten nærmest som en moleforening, hvor man arbejdede på at få orden på bådpladserne m.v. Men man havde allerede planer om klubhus og en juniorbåd, der købtes i 1953.

Første store havnefest over 2 dage blev afholdt i juli sammen med havnen. Festen var en publikummæssig og økonomisk succes med et overskud på 3.500 kr.


1960erne. 

Optimistjoller blev bygget af en gruppe forældre og børn. Dengang, før glasfiberen blev de bygget af krydsfiner, og mast bom og stage var også af træ, og sejlene i muntre farver, som var almindeligt dengang.


Der var "benzin-penge" der gik til klubbens ungdomsarbejde, idet motorbåde via sejlunionen fik refunderet en del af brændstofudgifterne, mod at pengene gik til ungdomsarbejde.

I mange andre klubber følte motorbåde ejerne sig udnyttede, og der blev dannet en sejler- og en motorafdeling, men ikke i Snekkersten.


1968. 

Før klubhuset blev bygget på havnen undervistes juniorer i et lille lokale i en forhenværende købmandsbutik på Parallelvej.


Butikken ejedes af forældrene til Lis, gift med formand Søren Fisker.

Generalforsamlinger og klubfester blev afholdt i private hjem, og på Skotterup Kro (Hvor der nu er ejerlejligheder), på Snekkersten Skole og en enkelt gang på kystens Perle.


1973.

I foråret 1973 blev fiskebutikken på havnen nedrevet af klubbens medlemmer, og klubhuset blev stillet op på stedet og indviet. Da grunden var havnens, valgte klubben en type hus, der kunne flyttes igen, hvilket dog ingen ventede.

Det første klubhus havde havnekontor i hjørnet nærmest Strandvejen. Senere flyttede Havnefoged Hilbert Hansen ud i den nedlagte tankstation til den nuværende havnekontor, og klubhusets køkken blev udviet ind i havnekontoret.

Klubhuset kostede 130.000 kr i 1973. Bestyrelsen og især arkitekt Ove Skjærbæk som tog sig af det praktiske.

Bestyrelse og medlemmer gravede og støbte punkt-fundamenter, mens resten af arbejdet var af håndværkere, man turde ikke satse på frivillig arbejdskraft.


Et havneprojekt:

En Kæmpehavn i Snekkersten med 500-600 bådepladser blev planlagt samtidig med at Helsingør Nordhavn i 1972-74 blev mere end fordoblet til nuværende størrelse. 

Arkitekt Niels Basses Snekkersten-projekt med færgelejer og lystbåde rakte mere end dobbelt så langt ud som nuværende havn og urealistisk ud på 8 m dybde. Det er dyrt at bygge på 8 m dybde.

Det blev heller ikke til noget, for en nordveststorm i november 1973 ødelagde Helsingør Nordhavns ufærdige udvidelse, fordi bølgerne gik over den nye mole.

 Kommune pengene gik til at forhøje Helsingørs moler.


Færgerne i Snekkersten Havn:

Færger lå i indsejlingen fra en lille rute til Helsingborg med pensionister og svenskere, der sejlede for at hygge sig.

Færgerne blokerede det halve af indsejlingen, og sejlbåde uden motor kunne ikke krydse ind eller ud i hårdt vejr, men måtte vente 35 min til færgen sejlede igen. Om natten lå færgerne heldigvis i Helsingborg.

I vinteren 1973-74 blev ydermolen forlænget med ca. 20 m, for at give bedre plads til færgerne.


Ungdomsafdelingen i 1970erne:

10 optimistjoller og 2 speedbåde fik klubben, da støtte fra sponsorer begyndte at klinge i kassen. En avisindsamling indbragte ca. 4.000 kr.

Fremgangen fortsatte og sportsligt hjemførte dygtige Snekkerstenjuniorer danmarks og nordiske mesterskaber i Flipper sejljolle, hvor Løbel-familien var urørlig.


1975. 

Sejlklubben fik en dyr gave: Indtil 1975 lå der et grønt badehus tilhørende Borupgård, 20 m ude i vandet ved jollebroen. Badehuset var bygget på en stendynge, og fra stranden gik en pælebro ud til huset, omtrent i forlængelse af Stationsvej.

Huset var forfaldent, og myndighederne ville have det istandsat eller fjernet. Ejeren valgte at fjerne det. Sejlklubben kunne måske bruge stenene til forbedring af jollebroen, og formand Hans Jørgen Jensen fik straks overdraget stendyngen, for så var ejeren fri for at fjerne dem. Stenene gav også lidt læ for jollebroen ved frisk sydvestenvind.

Søfartsstyrelsen hørte om den farlige stendynge på 0,5 m vand 20 meter fra stranden, og stenene måtte fjernes. Stenene kunne kun fjernes med kran, og klubben forudså en stor udgift på grund af de gratis sten.

Efter flere breve lod Søfartsstyrelsen sig overbevise om, at stendyngen havde ligget der i 50 år, og at den ikke var til fare for supertankerne i sundet. Stenene fik lov at ligge. Senere flyttede kommunen stenene helt ind på kysten, hvor de ligger nu.


1982. 

Nogle sejlerkoner ønskede undervisning af andre end deres mænd. Under formand Hans Jørgen Jensen startede sejlerskolen for piger og koner og senere andre voksne.

Siden har der været sejlerskole for voksne i klubben, og der blev købt en skolebåd "Circonflexe".

Båden blev købt brugt, og navnet "Circonflexe" fulgte med.


1985. 

Snekkersten Havn I/S blev omdannet til en fond, og sejlklubben fik tildelt en plads i bestyrelsen.


1987.

Havnen fik pæle til agterfortøjninger i vinteren 86-87. Før var der agterliner ud til betonklodser. Det var billigt og fleksibelt, da bådene kunne skifte størrelse uden at være låst af pælene.

Men agterfortøjningernes stramme liner lå ofte højt i vandet, så man sejlede på dem. Ved anløb skulle man fiske en slimet line op af vandet, og gæstebåde der ikke kendte det gammeldags system, kastede deres anker, som ofte fik fat i en af betonklodserne.

Sejlklubben med Leif Rosendal i spidsen fik overtalt havnen til pælene. Herved blev havnebassinet i realiteten lidt større, fordi man kunne sejle tæt op ad pælene, og man kunne med håndkraft holde fri af pælene.


1990. 

Jollepladsen blev anlagt lige bag klubhuset med nyt bådehus og åben bådebro med rampe, hvor jollerne kan søsættes.

Tidligere skulle joller søsættes fra den ubeskyttede strand syd fra havnen. 

I 1990 blev også det lange skur til kølbådenes master bygget, og det blev fordoblet i bredden i 2000.


1990erne. 

En tradition blev grundlagt for havnearrangement Sct. Hans aften samt en havnefest omkring 1. august. Havnen, fiskerlauget og sejlklubben arbejder sammen om at skabe en fest, sælge fiskefrikadeller med kartoffelsalat, grillpølser, bøffer, is, kaffe, varme vafler og flødeboller til børn via kastemaskine m.v.

Det er en familiefest med optræden for børn og voksne, vejret har næsten altid været godt på disse dage, også når vejrmeldingen lød betænkelig.

 Sct. Hans aften bliver heksen og bålet bugseret ud på en flåde og antændt et stykke uden for havne.

Til Sjælland Rundt deltager hvert år 2-4 snekkersten både.


I 1990erne kom aftenkapsejladserne i gang efter en pause. Mandag aften dyster 6-12 både ud for snekkersten havn efter pointsystemet LYS-tal, der giver hurtig point udregning og næsten rimelig konkurrence mellem de vidt forskellige bådtyper.


1994. 

Til havnefesten i august var der arrangeret det helt store hollandske søslag. Det var til minde om en hollandsk hjælpeflåde, der i 1600 tallet kom og belejrede københavn til undsætning efter et søslag med svenskerne. I1194 kom 8-10 ægte hollandske småskuder med sidesværd og gaffelsejl og fyldte Snekkersten Havn med spændende og fremmed stemning. Da det blev aften, stævnede de alle ud og arrangerede søslag med knald og kanonslag, lysglimt og håndblus.


1995. 

Flere Superstar 10 og 12 joller af krydsfiner blev bygget ved en ihærdig indsats fra juniorlederne, hvor især Jørn Grandkvist var flittig sammen med bla. a.  Peter Bang.


1998. 

Efter at Søren Larsen begyndte at sejle Finnjolle kom der gang i Finnjollestævner i Snekkersten. Flere store stævner med international deltagelse har været afholdt i Snekkersten.


1999. 

Mastekranen blev forhøjet, så den bedre kunne klare de stadig voksende master.


I 2000 gik bådejerne nattevagt fredag og lørdag aften i sommermånederne, fordi der i 1999 havde været problemer med en gruppe børn og unge. De festede på søndre mole og inde på toiletterne, lavede småhærværk, og kastede cigaretskodder på bådene. Politiet blev flere gange tilkaldt om natten i 1999.

 Bådejernes vagt, sammen med køligt vejr i 2000 fik de unge til at opføre sig normalt, og for det meste holdt de sig væk.


2000. 

En stor udvidelse af klubhuset til omtrent det dobbelte areal blev fejret efter en kæmpemæssig, frivillig arbejdsindsats. Mange medlemmer knoklede og hyggede sig ved fælles arbejdsfrokost i vinterkulde og forårsvarme. Det udvidede klubhus blev indviet ved en kæmpefest med så mange klubmedlemmer, at klubhuset knap nok var stort nok. Festen foregik i et telt mellem kajkanten og klubhuset.





Home